Kanal-liste til Baofeng UV-5R

Her er min kanal-liste over på min Baofeng.
Det er de mest gængse frie kanaler i Danmark og svenske jagtkanaler.
Bemærk at det ikke er alle kanaler der må benyttes i henholdsvis Danmark og Sverige.

Kanal 16 er den danske nødradio til søs – den er KUN til nødssituationer!

Det er dit eget ansvar at du kun benytter kanaler/frekvenser som er tilladte i dit land/område!

Her er en Excel-fil som er en god oversigt over de kanaler og indstillinger jeg har på min Baofeng.
Desværre kan denne fil ikke indlæses direkte i radion – heller ikke selvom du har et programmeringskabel.


Nedenstående fil kan downloades og lægges direkte ind på din Baofeng radio.
Bemærk at den indeholder både en kanal-liste og generelle indstillinger af radioen.

Hvis du selv har været inde og ændre indstillinger på din Baofeng vil de blive overskrevet med denne fil.

Filen kan indlæses direkte i din Baofeng radio med et programmeringskabel og programmet CHIRP.

Skabelon til skud- og bengæt

Skud- og bengæt er en lille konkurrence som hører til fællesjagter.
Man betaler pr. gæt – eller for et givent antal gæt – og skal så gætte på hvor mange ben der bliver nedlagt.
Hos nogen tæller skud også med som ben og hos nogen er antal skud en konkurrence for sig selv.
Eventuelt overskud bruges så til at dække udgifter til foder, morgenbrød, en flaske til vinderen eller noget helt andet.

Her har jeg lavet tre forskellige skabeloner som du frit kan printe, klippe ud og benytte på din fællesjagt.
Har du forslag til andre skabeloner så skriv endelig dit forslag i kommentarerne.

God fornøjelse med jeres bengæt!
Knæk og bræk!